lørdag den 21. september 2013

Statusopdatering fra wannabe bodhisattva, fuldtids regnbuekriger, pretend guru, deltids orakel og aspirerende acroyogi's »utopia« ....

Hvor blev alt luften af? Hvad sker der for spændetrøjen? Og hvem slukkede for lyset? ... 

2 flex hf afleveringer bagud, 1 uge over tid, en koloskopi og en helveds masse chokolade senere ... Hvad fanden i fuck skal jeg egentlig med de latterlige HF fag ? Det går af hekkenfeldt til - ikke fordi niveauet er højt, ikke fordi jeg ikke kan forstå materialet >...< men fordi jeg ingenlunde er tilfreds med opgave udformningen og føler at det er helt og aldeles nytteløst ... min motivation er ikke eksisterende ... det er ikke kompatibelt med mig ... jeg får spat ... det er som er bliver presset ned i en aaalt for lille trøje, eller bukser .. eller whatever _ det passer mig ikke _

Og det hjælper ikke at jeg lider under et økonomisk pres ift. at hvis jeg ikke afleverer, bliver jeg smidt af studiet=ingen SU...

Jeg vil noget andet!

Og dét er tilsyneladende »the story of your (my) life buddy« 

Jeg vil - tæt på altid - noget andet, end der hvor jeg er lige nu ...

Well - i hvert fald en stor del af tiden...

Undtagelserne må så lige være når jeg rent faktisk er lige præcis der hvor jeg gerne vil være .. Desværre, er de perioder sjovt nok altid meget midlertidige - og alt det andet lort - er meget vedblivende ..

Jeg havde det perfekt da jeg var i USA i 2007 og 2008 ... Jeg har haft det vidunderligt hver gang jeg har været i Chamonix ... Jeg havde det eventyrligt i Argentina ... Og da jeg var i Spanien sidste år var jeg også lige præcis hvor jeg skulle være ... 
I en meget stor del af tiden i kølvandet på min "psykedeliske revolution" (september 2010) - alt inkl. hjemløshed, gadeliv, albertslund, occupy og hjemløshed igen - ville jeg ikke noget andet - eller være andre steder end lige præcis dér hvor jeg var - jeg ville højest bare mere af hvad jeg gjorde ... men da penge foreskriver mulighed eller mangel på samme, var der selvfølgelig perioder der var mere kedelige end andre ... men dér var jeg faktisk i en eller anden underlig form for balance ...
Da jeg var på ølejr i år, i slutningen af august - var jeg fuldstændig og lige akkurat hvor jeg hørte hjemme ...

Men når jeg sidder i en lejlighed, i økonomisk knaphed, med mine hænder bundet af stram økonomi og et rigidt system ... så vil jeg selvsagt, virkelig gerne noget andet ..

Jeg vil til Indien - jeg vil til sydamerika - jeg vil ud at rejse - jeg vil se bjerge igen! .. Jeg vil tage en yoga instruktør uddannelse og have mulighed for at integrere en så dyb del af mig selv ind i en hverdag der kan give mig mulighed for at leve indenfor rammerne af det forhåndenværende kapitalistiske fordelingssystem ... men selv det koster penge ... penge jeg ikke har ...

Jeg føler mig fortabt, men måske bare mest af alt vred, indespærret og hjemsøgt af tidligere tiders handlinger som netop hærger min tilværelse som sultne spøgelser ...

Hvadend der gjorde mig utilfreds og ulykkelig, dengang jeg havde et fast arbejde og rigeligt med penge, ledte mig til at søge opfyldelse eller trøst gennem endnu mere berigelse - på en, indenfor det gængse system, uærlig vis ... gennem underslæb og tyveri ... som endeligt ledte til tab af hvad jeg gennem slid og slæb havde tilegnet mig af materiel velstand - og mulighed oplevelsesorienteret/åndeligt nærende udfoldelse ...

Det tab ledte til en gradvis forkastelse og opløsning af min gamle levevis og en åndelig, social og politisk vækkelse ... som ledte mig til at stille spørgsmål ved altings tilstand ... Som igen ledte mig til andre anskuelser, andre idéer og andre værdier ... men stadig med noget i bagagen ... Dét - hvad end det er - som gjorde mig utilfreds og ulykkelig - selv mens jeg havde, hvad andre ønsker mest - arbejde og penge ... (Selvom det dybest set ikke er arbejde og penge de ønsker, men realiseringen af de ønsker, de er blevet fortalt at penge, som fås gennem arbejde, kan opfylde ...)

Men jeg ved ikke hvad fanden der gør mig ulykkelig og utilfreds ... 
Jeg kan teoretisere og sige at; det skyldes en iboende følelse af, eller viden om, den bedre verden mit hjerte fortæller mig er mulig og som jeg altid ubevidst har drømt om ... (Hvorfor ellers spørg man sin far om hvorfor elektricitet ikke bare er gratis således at alt andet også vil være gratis i en alder af 10-12 år ???) 

Jeg kan psykoanalysere mig frem til forskellige uopfyldte behov ... eller følelser og indtryk jeg behøver at give slip på for virkelig at kunne nyde livet lige »nu« og »her« hvor jeg er - og være glad for det hvad er ...

... men hvad hjælper det - hvis jeg ikke kan ændre verden eller være med til at skabe den nye forståelse eller fortælling der skal til for at vi kan ændre måden hvorpå vi lever? .... eller finde ud af at identificere og opfylde de uopfyldte behov eller give slip på hvad end jeg måtte klynge mig til? .. eller mærke ind i de følelser der hænger fast ...

Jeg er ind i mellem pisse hamrende træt af den del af livet ... og det at ingen har en fucking skid forstand på hvad fanden det er der foregår eller har nogle svar eller hjælp at give ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar